- Det har givet os en ny mulighed for at kommunikere på med en fællesnævner. Vi har pludselig en fælles referenceramme, vi kan bruge i pædagogiske situationer og når vi snakker om eleverne.

Louise Lam, lærer

Pas på dig selv - mærk dine grænser!

 

 

Oplever du af og til, at dine grænser overskrides privat eller når du er på arbejde?

Kurset er udviklet i samarbejde med en personalegruppe, der arbejder børn med særlige behov.

Formålet med kurset er at

 

  •              Blive bedre til at mærke dine egne grænser
  •              Stå bedre i mødet med andre
  •              Styrke din integritet

 

For hvem?

Kurset er for dig, der arbejder med andre mennesker og har lyst til at arbejde med din personlige udvikling for at blive bedre til at mærke dine grænser. Eller for dig, der bare er nysgerrig og vil vide mere om, hvad der sker i relationer...?

Det handler om at styrke din evne til at blive hjemme i dig selv, så du står bedre i mødet med elever, beboere, brugere, kunder, kolleger mv.

 

Hvad handler det om?

På kurset tager vi udgangspunkt i nogle korte oplæg og situationer fra jeres arbejde. Det bliver ikke et teoretisk ridt, men en dag, hvor I skal arbejde med jer selv med udgangspunkt i de udfordringer I møder til daglig.

 

Kurset er ikke et kursus, hvor I får fyldt en masse på – hvor I alle bliver tanket op med det samme stof! Sådan er det, fordi dét, der fungerer for dig fungerer ikke nødvendigvis for din kollega.

Det er først og fremmest et kursus, hvor deltagerne kigger indad, så I får større egenindsigt i forhold til at mærke egne grænser og til hvilke valgmuligheder I har.

Det handler om personlig udvikling i grænseområdet mellem supervision og terapi.