Kreativ Supervision må være et ”must” i efterskolelærerens værktøjskasse. For hvor der er liv og mennesker, er der problemer og konflikter….
Susanne Nøhr Wiuff, efterskolelærer, Osted Fri- og Efterskole
Terapi |
Individuelle samtaler - psykoterapi
Vi kender det alle sammen … Der er noget, der ikke er, som det skal være. Måske mangler man energi og livsglæde. Føler sig stresset. Har lavt selvværd. Reagerer for voldsomt. Eller slet ikke. Måske er man et svært sted i sit liv … Oplever angst eller er påvirket af sorg, traumer, fobier, chok ... Der er noget, der ikke er, som det skal være … Men det kan det blive!
Men psykoterapi … Er det ikke sådan noget frygteligt langvarigt noget? Det kan det være. Men det behøver det ikke. I den første samtale tager vi udgangspunkt i din oplevelse af situationen lige nu, og finder frem til, hvad du ønsker at arbejde med - og hvad du gerne vil opnå. For at det kan ske, arbejder vi med at bearbejde årsagerne til de symptomer, du oplever, så du opdager - og lærer at holde fast i at være - den, du dybest set er.
Men der er ingen genveje Det er rigtigt nok. At udvikle sig er en proces, og det er ikke noget, jeg kan ’gøre ved dig’. Det er dit liv, og du skal være indstillet på at arbejde med forandringer. Er du det, vil jeg meget gerne være din fødselshjælper til en hverdag med indre ro, mod på livet og mere overskud.
Bestil en samtale:Ring på 2856 3230 eller sende en mail til info@hostgaard.dk En samtale varer ca. en time, og jeg har både tider i dagtimerne og om aftenen.
Priser og betaling: En times samtale koster kr. 600. Efter kl. 18 pålægges et aftentillæg på kr. 100. Der afregnes efter hver session. Du kan ikke betale med dankort.
Afbud: Bliver du forhindret i at komme, skal du melde afbud senest 24 timer før på telefon, gerne via telefonsvarer, ellers skal du betale fuld pris for samtalen.
Find vej: Du finder mig i underetagen i Klinikgården, Vestergade 22 i Bjerringbro. Du skal gå ned, hvor der står Kiropraktisk Klinik, da det er der, jeg har lokale. Her er der garderobe og venteværelse, hvor du bare skal sætte dig til rette, så kommer jeg og henter dig. |
![]() |