- Jeg kan bruge metoden til konfliktløsning blandt eleverne eller hvis en elev har svært ved at konkretisere et problem.
Stine, lærer
Supervision |
| Supervision bruges primært af mennesker, der arbejder professionelt med andre mennesker.
Ordet supervision kan lyde lidt fremmedartet, men betyder direkte oversat: vejledning. Supervision kom til Danmark fra USA engang i 50'erne, hvor det havde været brugt i en årrække. Supervision er en aftalebestemt og reflekterende samtaleform og trods den amerikanske oprindelse er den i god overensstemmelse med dansk kulturtradition, da de to centrale principper i supervisionen er refleksionen (Kierkegaard) og samtalen (Grundtvig).
Som ekstern supervisor kommer jeg ud i jeres personalegruppe - samlet eller enkeltvis - og taler dagligdagens udfordringer igennem. Det kan være situationer eller møder med andre menneskers problemer, der har gjort indtryk og trænger til at blive bearbejdet. Jeg lytter og giver feedback på, hvordan medarbejderen bedst kan bearbejde oplevelsen og hvordan han eller hun kan forberede sig på en lignende oplevelse en anden gang.
Kollegial supervisionEn anden supervisionsform er kollegial supervision, der er et professionelt forum, der giver plads til det, man ellers står alene med, et forum hvor ud og dine kolleger indbyrdes superviserer hinanden. Under supervision kan man dele vanskelige situationer fra det daglige arbejde med andre, finde rum til oplevelsen af at være sårbar og søgende samt grundlag for at finde nye måder at håndtere stress og belastninger på. HØSTGAARD udbyder træningskurser i kollegial supervision, se Kreativ Supervision
LedersupervisionLedersupervision kan være det, der skal til for at du, som leder, eller I, som lederteam, kan komme videre med de opgaver og udfordringer, som ikke kan vendes med andre i organisationen. |
![]() |